Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Ny standardvognsklasse med international format kommer til Classic Race Aarhus

TCR Denmark 
18/12/19 

TCR DenmarkDen nye danske TCR-serie bringer Classic Race Aarhus' historiske fortælling helt frem til nutiden, når løbet køres 15. - 17. maj 2020
I 2014 så en ny standardvognsklasse indenfor motorsporten dagens lys. TCR var navnet, og den har siden gået sin sejrsgang verden over.
 

Nu er Danmark kommet på kalenderen, og når TCR Danmark til næste år afvikles for første gang, bliver det med Classic Race Aarhus som et af sæsonens fyrtårne.

”Når vi ved Classic Race Aarhus fortæller motorsportens historie, har vi ved vores racefestival ikke kun fokus på fortiden, men også på nutiden,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus. ”Det er derfor helt naturligt, at vi også har næste års danske racernyhed med på programmet.”


Tæt race mellem topmoderne racerbiler. Det kommer publikum til at opleve, når TCR Danmark deltager ved Classic Race
(Foto: TCR Denmark - Nicklas Majgaard)

Bag forkortelsen TCR gemmer sig den engelske betegnelse Touring Car Racing, og det er således race med standardvogne, tilskuerne ved Classic Race Aarhus kommer til at opleve. Men ikke bare helt almindelige biler. Det er kraftigt modificerede udgaver af eksempelvis Alfa Romeo Giulietta, Honda Civic, Hyundai i30 og Volkswagen Golf. Biler, man i flere år har kunnet opleve i både VM- og EM-sammenhæng.

”TCR-klassen har i sin femårige levetid oplevet stor fremgang internationalt,” siger Jens Peter Lange, sports- og løbschef ved Classic Race Aarhus. ”Klassen er anerkendt af det internationale motorsportsforbund FIA og den kører overalt i Europa, men også i mange andre verdensdele. Racerbilerne ligner visuelt dem, man oplever i trafikken, og det kan publikum lide, men det gør også, at importørerne og forhandlerne bakker op om TCR-klassen. Selvfølgelig skal vi i Classic Race Aarhus lægge asfalt til TCR-klassen.”

”Vi er utroligt glade for, at vi har indgået en aftale om at kunne præsentere TCR-klassen overfor det århusianske publikum,” siger promotor Martin Jensen fra TCR Danmark.

”Alle motorsportsfans kan huske de gamle Super 2000-biler fra den første DTC-tid i nullerne. TCR-klassen præsenterer den moderne teknologi for denne type racerbiler, og den er et naturligt kapitel i Classic Race Aarhus’ fortælling. Der kan jo tegnes en direkte linje fra de modificerede standardvogne i SixtyFivers frem til TCR-klassen, og den fortælling er vi glade for at kunne fortælle.”

”TCR-klassen bliver den moderne afslutning på den historiske tidslinje, som vi ved Classic Race Aarhus gerne vil vise, hvor SixtyFivers markerer starten,” siger Poul Dalsgaard. ”Den historiske tidslinje fortælles også af ’71-, ’76/81/90- og Youngtimer-klasserne, men vi har også et nyt historisk tiltag i støbeskeen, som vi glæder os til at præsentere efter nytår.”


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 17/05/20 - Mindeparken (Gadeløb) - TCR Denmark
  •