Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
03/06/19 

Podie til Lind, Le Mans-test, og meget, meget mere.
 

Lind på podiet i BlancPain
Dennis Lind og holdkammerater hos Lamborghini-teamet FFF Racing sikrede en ny topplacering i tredje afdeling af BlancPain GT Series Endurance Cup. På Paul Ricard-banen i Sydfrankrig sluttede Dennis og Marco Mapelli/Andrea Caldarelli på tredjepladsen. Imidlertid sluttede holdets hårdeste konkurrent som vinder af løbet, og overtager dermed også føringen i mesterskabet. Men blot 4 points adskiller parterne inden næste afdeling. Nicki Thiim kunne grundet sin deltagelse i Le Mans-testdag ikke deltage for TF AMR.

Ingen hjemmebanesejr til Linnemann
Det blev ikke tilhjemmebanesejr for Ulrik Linnemann, da anden runde, og tredje afdeling, af RallyX Nordic den forgangne weekend blev afviklet på Nysumbanen ved Hobro. Danskeren udgik i semifinalen med defekt, men er sammenlagt på femtepladsen i mesterskabet. Dennis Rømer deltog også i Supercars, men gik ikke videre til finalen. I Crosscar-klassen kørte Søren Jelsbak sig som eneste dansker af i alt fem i finalen og tog tredjepladsen.

Le Mans-danskere testede
Alle otte danske deltagere i dette års udgave af klassiske 24H Le Mans deltog i søndagens testdag på den berømte bane ca. 200 km sydvest for Paris.
Løbet køres 15.-16. juni og kan følges direkte på både TV2 og Eurosport.
Lyt i øvrigt til vores Le Mans-optakt med Michelle Gatting.

Christina uheldig
Christina Nielsen og holdkammerat hos Meyer Schank Racing Katherine Legge kom i mål på niendepladsen i Detroit Belle Isle Grand Prix.

Danske finalister i EM
Fire unge danskere kvalificerede sig til finalerunderne i tredje afdeling af EM for klasserne OK Junior og OK. Eneste dansker blandt juniorerne var Conrad Laursen, mens Mikkel Højgaard, Sebastian Øgaard og Sebastian Gravlund var finaledeltagere i seniorklassen OK. Det blev dog desværre ikke til points. Løbet blev kørt i Kristianstad, Sverige.

 

Det sker

Nyklassiker i Canada
Det Canadiske Formel 1 Grand Prix har siden 1978, med et par undtagelser, fundet sted i Montreal på Circuit Gilles Villeneuve, der er placeret på en kunstig ø i St. Lawrence-floden. Syvende afdeling af årets VM udspilles her den kommende weekend, og blandt deltagerne er atter Kevin Magnussen for Haas F1 Team.
Kevin havde farten, men også uheldet, i sidste løb i Monaco, men er stadig placeret på en samlet ottendeplads i mesterskabet. Løbet starter kl. 20.10 dansk tid søndag.

Kjærgaard og Schandorff på Spa
Fjerde afdeling af Euroformula Open F3 køres den kommende weekend på selveste Spa-Francorchamps. Team Danmark Eliteatlet Nicolai Kjærgaard er inden løbet på en samlet syvendeplads. Læs mere på www.euroformulaopen.net.
Ligeledes Team Danmark-indplacerede Frederik Schandorff er til start på den berømte bane i afdeling af GT Open. Se mere på www.gtopen.net

Formel 4 på FDM Jyllandsringen
Anden afdeling af DIF-DM for Formel 4 køres den kommende weekend på FDM Jyllandsringen.
Se www.f4.dk
Løbet er ligeledes tredje runde af Mascot DTC.