Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Niki Lauda 1949 - 2019

Formel 1 
21/05/19 

Selv en føniks må dø
Lauda var bare noget specielt. Hans karriere både på banen og udenfor, var bare anderledes end alle andre. Set fra et resultatmæssig synspunkt virker det i dag måske ordinært, men ordinært var ikke et ord, der passede på østrigeren.
 

Han blev født ind i en østrigsk industrifamilie, hvis status var for nedadgående. På den tyske wikipedia har oldefar Ernst Lauda et rimeligt fyldigt opslag, mens bedstefar Hans Lauda har et noget kortere. Far Ernst-Peter Lauda har ikke noget wikipedia opslag! I familien var der ingen begejstring over Andreas Nicholas Laudas interesse for at køre hurtigt med biler. Faktisk prøvede bedstefar at blokere for sit barnebarns karriere ved at bruge sine kontakter i finansverdenen. Ingen ville hjælpe den unge Lauda med penge til et F1 sæde.

Men han fik et alligevel. Han snød sig til et. I en samtale mellem Louis Stanley og en østrigsk bankdirektør, agerede Lauda selv tolk og bankdirektørens afvisninger af, at finansiere Lauda blev oversat til, at Lauda havde masser af opbakning og således forsikret stillede Louis Stanley en BRM til rådighed for Lauda i 1973.

Sådan var Lauda. Han havde et mål, masser af selvtillid og tro på egne evner. Hvad der ville være sket, hvis han viste sig som en fiasko bag rattet havde han ikke de store tanker om. Succes var uundgåelig hvis han havde materiellet til rådighed. Sådan var Lauda, sådan blev han ved med at være. Han gik efter det han gik efter. Og han fik det som regel.

Det blev til tre titler. 25 sejre. Men tal fortæller ingen historie. Men statistikken kan alligevel pege på en forskel. 1974 - 1976 vandt han 13 sejre. 77 - 84 (inkl. to sæsoners pause) vandt han 13. Lauda var en anden kører efter ulykken på Nürbürgring i 1976. Han tænkte mere, ville ikke altid vinde for enhver pris. Og kvalifikationer havde han det svært ved. I 1984 blev han den eneste til at vinde VM uden en eneste pole position.

Hans comeback på Monza i 1976 efter at have misset to løb er legendarisk. Hans 4. plads i løbet er måske en af de allerstørste sportspræstationer nogensinde. Hans blodige balaclava under hjelmen gav et uforglemmelig billede. Billedet af vilje.

Og så blev han træt af det hele. Stoppede. Ikke på den måde andre stopper på, men midt under den første træning til det canadiske grand prix i 1979. Han kørte ind i pitten, sagde til Bernie Ecclestone, at han ikke gad mere. Bernie proppede en anden kører i Laudas hjelm, så østrigeren kunne smutte fra banen uden nogen opdagede det. Det var det,

Og så alligevel ikke. Efter to sæsoners pause og i en alder af kun 33, gjorde han comeback. For McLaren, hvor Ron Dennis løbende havde holdt kontakt til ham, skabt et hjem, hvis han ville have et. Han vandt det tredie løb han kørte. Lauda var tilbage. Efter VM i 1984 mistede han igen interessen. En dårlig sæson skubbede yderligere til det, men motivationen var væk. Han havde bevist, at han kunne holde to års pause, komme tilbage og vinde igen. For Lauda var det ikke at vinde meget, men at bevise overfor sig selv, at han kunne.

Udenfor banen blev det til et flyselskab, der blev stort og så blev det købt af konkurrenten. Så kom et nyt flyselskab. Han vendte også tilbage til F1. Først som konsulent for Ferrari, senere som chef for Jaguar og sidst som formand for Mercedes F1 team. Der har han i flere år stået side om side med Toto Wolff og jublet over de sejre, som vi andre synes er ved at være en smule trivielle.

Men man kan ikke med sin vilje overvinde alt. Laudas krop var skrøbelig. To gange fik han en nyretransplantation og sidste efterår fik han en ny lunge. Angiveligt skulle det ikke have nogen sammenhæng med ulykken i 1976. Og nu her i foråret 2019 kunne kroppen så ikke mere. Man kan forestille sig Lauda lukke øjnene med tanken, at det jeg alligevel ikke kan kontrollere, gider jeg ikke kæmpe mod.

Æret være hans minde.

Martin Møller-Thomsen