Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula 3

Ny kontrakt til Frederik Vesti

Formel 3 
25/02/19 

Prema Powerteam. Navnet på race teamet, de fleste konkurrenter misunder p.g.a den stærkeste kører besætning i international motorsport indenfor junior kategorierne. Charles Leclerc - Ferraris nye F1 komet og Pierre Gasly - ny wonderkid hos Red Bull i F1, Mick Schumacher - søn af legendariske Michael Schumacher og Enzo Fittipaldi - barnebarn af 2 X verdensmester i Formel 1.
 

Alle er de blot nogle af de navne, man forbinder med Prema og masser af sejre i Formel 2, GP3, Formel 3 og Formel 4. Der er noget at skulle leve op til, når danske Frederik Vesti fra i dag tilføjes til denne række af hidtidige og nuværende unge stjerne talenter.

Premas ejer Angelo Rosin glæder sig til det forestående samarbejde.
“Frederik er et meget interessant prospekt. Vi har holdt øje med ham igennem de sidste sæsoner, og han har imponeret os med sin fart og konsistens.” En udtalelse, der falder i tråd med udtalelser fra Vesti’s hidtidige chef Frits Van Amersfoort: ”Når jeg ser Frederik køre, ser jeg en fyr som matcher de store Formel 1 talenter: Charles Leclerc og Max Verstappen. En fyr som ikke alene er hurtig, men som også har fænomenal fysisk og mental styrke”.

Vesti selv kan ikke skjule sin store begejstring.
”Det er en helt ubeskrivelig følelse, jeg har lige nu. Jeg har altid drømt om at køre for Prema en dag. Kigget på fra sidelinjen og beundret deres dygtighed og store resultater. Jeg ved, at det er det team, der kan booste min karriere til et nyt niveau. Et usædvanligt team med en stærk relation mellem kører management. Alle os racerkørere kender teamet som det team, der har de fleste af Ferrari F1’s junior kørere i stald og med en tæt relation også til Mercedes F1. Det er naturligt nok derfor det sted, man stræber efter at køre. Det sted, hvor man bliver udfordret maksimalt af egne teamkammerater, og hvor man konstant bliver målt mod de bedste både på banen – og i Prema’s vildt avancerede simulator. At det bliver min hverdag nu, må jeg knibe mig selv i armen over”, smiler Vesti.

Sæsonen 2019 hedder Formula Regional European Championship. Det bliver dermed et fravalg af en anden Formel 3 serie, nemlig den internationale Formel 3, der også har været i spil, og som syntes lokkende, fordi den køres sammen med Formel 1. Men Vesti er sikker i sin beslutning:
”Det er så vigtigt ikke at forcere en karriere, selvom det altid er fristende, at tingene skal gå hurtigt. I den internationale Formel 3 er der minimalt antal testdage og dermed for lidt køretid. Man skal passe på sine dæk som i Formel 1, og dermed er der begrænsninger i.f.t at udvikle sig som kører på nogle områder. Jeg har fortsat meget at lære. Den her regionale Formel 3 serie er den helt rigtige for mig. Det er en serie godkendt af det højeste motorsports organ FIA. Derfor gir serien max. super licens points, som er afgørende for, hvornår man må køre Formel 1. Og så er det en serie, der køres på nogle af de bedste europæiske Formel 1 baner - og med masser af testdage!!”

Der har været stor interesse for at få Vesti’s underskrift på en kontrakt hos alle førende teams i de forskellige Formel 3 serier. Men trods opmærksomheden er Vesti fuldt bevidst om, at han er kommet igennem et nåleøje. Jo tættere man kommer på F1, jo sværere at opnå de eftertragtede sæder, fordi det her bliver mere og mere tydeligt, hvem de bedste kørere er, og kampen om de få pladser dermed hårdere. Men bare at nå dertil og overhovedet kunne overveje at underskrive en kontrakt er en vej brolagt med de allersværeste forhindringer. Nemlig at finde de mange penge, det kræves for at køre. Vesti selv kommer ikke fra en familie med en tung baglomme, så hver en krone skal hentes andre steder.

”Vi er ret langt, og der er stadig ender, vi skal have til at nå sammen. Men jeg får denne chance én gang, så det er nu, jeg skal turde slå til. Mit budget for i år er et meget stort million beløb. Det er i min verden så mange penge, at man næsten ikke kan få det over sine læber. Men de skal findes, hvis min store drøm skal leve. Indtil videre skal der lyde et kæmpe TAK til alle dem, der lige nu står fuldt bag mig. Og en tak til mit gamle team, Van Amersfoort Racing, der har gjort mig til den kører, jeg er i dag.”

Vesti er allerede i fuld gang med de mange tests, der skal forberede ham maksimalt til den forestående sæson, der starter på Paul Richard i Sydfrankrig den 13. og 14. april. Formel 3 serien afvikles over 8 løbs weekender med i alt 24 løb fra april til oktober.

Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  •