Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Jan Magnussen: Efter omstændighederne tilfreds med tredjeplads i Norge

DTC 
13/09/16 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipÅrets norske udgave af Danish Thundersport Championship sluttede med et podieresultat for Jan Magnussen, som måtte kæmpe sig op gennem feltet i en spændende finale. Teamkammerat Markussen udgik, men er stadig med i medaljekampen.
 

Det blev til en tredjeplads for Jan Magnussen i weekendens DTC-kamp på Rudskogen syd for Oslo, hvor den tredobbelte mester trods et uheldigt heat alligevel kom relativt succesfuldt gennem de norske sløjfer.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Weekenden startede ellers ganske glimrende for Magnussen Racing Experience, som formåede at indtage forreste startrække til første heat. Det var med Jan Magnussen på pole position og teamkammerat Michael Markussen fra anden startposition.

– Det er svært at være utilfreds med kvalifikationen. Mit førstegear satte sig fast midt under sessionen, hvilket tvang mig i pit. Gutterne fik arbejdet på bilen, løst problemet og sendt mig tilbage på banen. Dog havde jeg kun ét enkelt skud i bøssen, så jeg var ret glad at nappe pole position, fortæller Jan Magnussen.

– Desværre var min start i første heat ikke så god, som den skulle have været. Michael (Markussen, red.) gik forbi mig og tog føringen, og resten af løbet lå jeg toer og sørgede for at holde Kasper H. Jensen bag os. Hvis man endelig skal misse en sejr, er det trods alt fedest, hvis ens teamkammerat tager den.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Et heat til glemmebogen
Til andet heat bestemmer reglementet, at de første otte placeringer fra første heat byttes rundt. Derfor måtte Magnussen og Markussen dele fjerde startrække, og efter en god start var de to teamkammerater godt på vej op gennem feltet.

– Pludselig satte Michaels motor ud, og han snurrede rundt foran mig. Jeg undveg, men måtte en tur i græsset, hvilket efterfølgende tvang mig i pit med en køler fyldt med græs. Jeg nåede tilbage på banen og fuldførte løbet, men det blev desværre en trist afslutning for os begge, fortæller Jan Magnussen.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Solid podieplads i finalen
I weekendens afsluttende finaleløb måtte Jan Magnussen tage til takke med syvende startposition, mens Michael Markussen slet ikke stillede til start grundet defekt motor. Det var i stedet rivalerne fra Massive Motorsport, som holdt i forreste række på gridden, men begge disse biler var efter få omgange sat tilbage i feltet.

– Jeg kørte et solidt løb, hvor jeg kom forbi konkurrenterne én for én, og jeg var godt i gang med at lukke hullet til Marius Nakken, da det ternede flag kom ud. Gutterne havde givet mig en perfekt bil, og det var alt taget i betragtning tilfredsstillende at kunne stille sig på podiet, slutter Jan Magnussen.

Magnussen holder fortsat en fjerdeplads i DTC-mesterskabet, nu 61 point efter den førende Kasper H. Jensen, mens teamkammerat Michael Markussen stadig er med i medaljekampen på en andenplads, 30 point efter.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Jan Magnussen Racing


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Rudskogen Motorsenter
  • 11/09/16 - Rudskogen Motorsenter - DTC
  •