Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Jan Jønck forfulgt af uheld

Formel 4 
21/06/15 

Efter en ærgerlig weekend på Red Bull Ring for 14 dage siden, hvor Jan Jøncks weekend sluttede, da han ramte en dækmur og fik en mindre fraktur i sin venstre hånd, var der lagt op til revanche i denne weekend, hvor Formel 4 feltet besøger legendariske Spa-Francorchamps i Belgien.
 

Efter weekenden på Red Bull Ring er turboladeren blevet udskiftet på Jan Jøncks racer, og der var derfor grund til at tro på en forbedret performance. Jan og resten af RS Competition var optimistiske, og fredagens kvalifikation gik da også hæderligt, da Jan under svære betingelser kvalificerede sig til en startplacering som nr. 17 ud af de 36 startende. Bilen føltes fornuftig, men på grund af skiftende vejr, hvor banen ofte var fugtig eller direkte våd, fik teamet aldrig rigtig presset materiellet 100 %.


(Foto: Jan Jønck Presse)

I lørdagens heat skulle den unge århusianer således starte fra 17. pladsen, men både han og teamet var optimistiske omkring hans muligheder for avancement. Da starten gik, så det også fornuftigt ud. Jan kom ikke helt optimalt afsted, men allerede i første sving avancerede han alligevel en enkelt plads. På 3. omgang kørte 2 konkurrenter sammen på vej ned til det legendariske Eau Rouge sving, og det betød, at løbsledelsen sendte Safety Car på banen. Da denne returnerede til pitten 2 omgange senere, og løbet igen blev givet frit, gik det imidlertid galt for Jan Jønck.

Under indbremsningen til sving 1 blev Jan ramt på sit højre baghjul af en bagved-kørende konkurrent, og selvom farten ikke var voldsomt høj på dette sted, blev hans hjulophæng bøjet, så han måtte parkere raceren før tid. ”Det er enormt frustrerende, at vi gang på gang skal rammes af uheld,” siger Jan selv om sammenstødet. ”Jeg synes ærlig talt snart, at det må være en andens tur. Vi følte selv, at vi havde chancen for at gøre en fornuftig figur her på Spa, men nu ser det pludselig mere end svært ud.”

Søndagen byder på yderligere 2 heats, hvor Jan Jønck i det første skal starte fra 21. pladsen, mens det ærgerlige resultat i lørdagens heat betyder, at han starter fra en af de bageste pladser i det sidste heat.


(Foto: Jan Jønck Presse)

”Lige nu fylder skuffelsen rigtig meget, men det handler selvfølgelig om at se fremad og fokusere på de 2 heats i morgen. Sådan kan motorsport være så ubarmhjertig,” slutter Jan Jønck.

Jan Jønck Presse
Jens Hvas


Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 21/06/15 - Spa-Francorchamps - Formel 4
  •