Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Nykjær: ”Jeg sprang fra bil til bil”

DTC 
27/04/15 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDanish Thundersport Championship åbnede i weekenden sæsonen på Jyllandsringen ved Silkeborg. Her skulle Michel Nykjær sammen med DK Motorsport for første gang arbejde sammen som team i hele 2 forskellige løbsserier.
 

Det var meningen at Michel Nykjær ”bare” skulle køre DTC til åbningsløbet i weekenden, men sådan skulle det ikke gå. Inden Michel nåede at sætte sig i DTC bilen, en Chevrolet Camaro, fik han en ekstra løbsserie på programmet. DK Motorsport, som også kører SSC (Special Saloon Car), havde fået en sygemelding fra deres kører Martin Vedel Mortensen, så det blev hurtigt besluttet at Michel skulle være stand-in i weekenden, i teamets Opel Corsa.


Michel Nykjær nåede ikke altid at få hjelmen af inden han skulle køre et nyt løb i en ny bil
(Foto: KCJ Foto)

Udover DTC og SSC, blev Michel tilbudt endnu et løb i weekenden. Et mini Le Mans på 24 minutter med pitstop, som skulle køres af henholdsvis kendte personer og professionelle racerkørere.

”Jeg sprang rundt fra bil til bil og kørte forskellige heat lige efter hinanden. Det var super sjovt, og nogle meget forskellige biler. I DTC kørte jeg Chevrolet Camaro, i SSC kørte jeg Opel Corsa og i VIP løbet kørte jeg WV Scirocco,” fortæller Michel Nykjær.

Nykjær formåede også at vinde et par titler i de forskellige løb. I SSC vandt Michel sin klasse og i VIP løbet blev han nr. 3 sammen med sin medkører Ulrik Jönsson, som til daglig er reporter og journalist på TV2 Sporten.

I DTC var der, trods lidt uheld, også et par gode resultater at hente for Michel og DK Motorsport, der kom til weekenden uden at have testet Camaro´en, og derfor ikke havde nogen fornemmelse af hvordan de stod i forhold til mange af de store teams, som har flere års erfaring med de store amerikaner biler.

”Teamet havde lavet et godt hjemmearbejde og havde formået at lave bilen klar så vi kunne være med fra starten af. Det lykkedes mig at sætte tredje hurtigste tid i lørdagens kvalifikation, hvilket vi slet ikke havde regnet med, men kun havde turde håbe på. Mange af de andre teams har masser af erfaring med bilerne, så vi var super tilfredse med det resultat.” fortæller en glad Nykjær.


Michel Nykjær og TV2 Sportens reporter Ulrik Jönsson inden de skal køre dagens VIP-løb på 24 minutter. De vandt en samlet 3. plads.

Søndagens første heat i DTC blev en hektisk affære, og allerede i første sving opstod der en masse tumult. Michel bliver ramt i starten og får en defekt på bilen, så han kæmper resten af heatet med at holde sig på banen, da bilen går mere sidelæns end fremad. Det hele ender desværre med at Nykjær ryger af banen og må udgå fra heatet.

I andet heat starter Nykjær som nr. 17 grundet sin afkørsel i første heat. Michel levere masser af gode overhalinger og får kørt sig 10 pladser frem på en samlet 7. plads. I tredje og sidste heat må Michel endnu en gang udgå før det ternede flag, da han i opløbskurven kort kommer uden for banen og herefter må parkere i sandet.

”Det var ærgerligt at vi ikke fik mere ud af løbene i DTC, men overordnet er jeg godt tilfreds for vi ved at vi kan være med og kæmpe forrest i rækkerne. Nu har vi noget data og erfaring at gå videre med, og så skal det nok lykkedes at få nogle top resultater senere på året. Teamet er virkelig professionelt, så jeg ser frem til en god sæson” slutter Nykjær.

I næste weekend skal Michel igen i aktion. Her skal kampen om det internationale TCR mesterskab genoptages, når feltet kører 5. og 6. afdeling på den spanske racerbane Circuit de Valencia.

Stine Østergaard
www.michelnykjaer.dk


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Jyllandsringen
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - DTC
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •