Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Super Cup

Nicki Thiim tilfreds efter podieplacering

Porsche
Super
Cup 

30/08/14 

i Porsche Mobil 1 Supercup på Spa Francorchamps
Efter den katastrofale weekend på Nürburgring i Porsche Carrera Cup, var det næste stop for den unge dansker Spa Francorchamps. Et løb der bød på en hård, men fair, kamp mellem Nicki og Earl. En kamp der resulterede i en andenplads.
 

Med en tid på 2:23.752 under lørdagens kvalifikation placerede Nicki Thiim sig i første række sammen med rivalen Earl Bamber - en ikke helt dårlig udgangsposition for at kæmpe med om sejren. "Det er en helt ny oplevelse med nye dæk på Spa. Jeg er meget tilfreds med startpositionen, selvom det måske havde været muligt med pole. Desværre blev min hurtigste tid fjernet, da jeg skar svingene lidt for tæt. Nu ser jeg frem til en spændende duel med Earl", sagde Nicki Thiim efter kvalifikationen.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

Og det blev et spændende løb med en duel over 11 omgange i Ardennernes rutsjebane. Nicki Thiim fik en god start, men måtte alligevel lade Earl Bamber entrere sving ét først, da han havde en bedre linje ind i det første sving. Den unge dansker og Bamber fulgtes godt ad, og de trak hurtigt fra det øvrige felt. De to lå meget tæt og bare en halv omgang senere tog Nicki Thiim føringen. Selvom Earl Bamber var i stand til at hænge på danskeren, så kunne newzealænderen ikke komme forbi i første omgang.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

Det holdt lige indtil sjette omgang, hvor en hård men retfærdig duel resulterede i en lille kørefejl af Nicki Thiim, hvilket blev udnyttet af newzealænderen. I de resterende fem omgange gjorde danskeren alt hvad han kunne, for igen at komme forbi Earl Bamber. Alligevel blev det "kun" til en andenplads efter en tur i Ardennernes rutsjebane. "Sikke et tempo ... utroligt, hvor meget hurtigere vi var i forhold til de andre i dag... Det var - som forudsagt - en helt fair kamp med Earl ... Og det var kun til sidst jeg ikke kunne være med på Earls tempo. Da min ildslukker eksploderede tre omgang før mål, blev jeg nødt til at køre lidt langsommere en periode - det giver også temmeligt kolde fødder! ", udtalte en smilende dansker efter løbet.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

I den samlede stilling er Nicki Thiim nu otter med 56 point efter tre løb. Inden næste løb i Porsche Mobil 1. Supercup den syvende september på Monza, skal danskeren i kamp i ADAC GT Masters for C. Abt Prosperia på Nürburgring Grand Prix.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

Kilde: Natascha Theisen
Media Office Theisen

Michael Nygaard Pedersen

Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Spa-Francorchamps
  • 24/08/14 - Spa-Francorchamps - Porsche Super Cup
  •