Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rotax

Jan Jønck skifter til RS Competition

Rotax 
09/11/11 

Efter at have kørt sin første Rotax Junior sæson hos det danske Kosmic team, har Jan Jønck fra Skødstrup, Århus, valgt at skifte til det tredobbelte Junior Mester Team RS Competition og køre endnu en sæson i Junior klassen.
 

Lørdag den 29. oktober havde Jan allerede sin første succes med RS Competition, da teamets hjemmebane i Vojens stod for den sidste afdeling af Kart Cup Syd, og her så Jan sig ikke tilbage en eneste gang og imponerede ved at vinde alle tre heats. Det samme gjorde han til Jysk Mesterskab i Ikast i starten af oktober, hvor han vandt finalen. Dermed er Jan nu for alvor på vej mod toppen i Rotax Junior klassen.

Siden Jan som 8-årig for første gang sad i en gokart, er det altså gået stærkt med succesen og efter mere end 90 pokaler i løbet af sæson 2007 -2010 og nu endnu flere i 2011, samt en titel som vicedanmarksmester i Rotax Mini, er forventningerne og selvtilliden til sæson 2012 helt i top.


Jan Jønck skifter til RS Competition
(Foto: RS Competition)

Hos RS Competition bliver Jan teamkollega med Kristian Thorsen, Thor Christensen og Patrik Mathiesen, alle i Tony Kart og med motorer fra K-Tech Power.

Teamchef, Robert Schlünssen, ser frem til sæson 2012 med Jan og hans familie i teamet, og om det fremtidige samarbejde siger han: ”Efter at have set Jan køre både i hans Rotax Mini tid og nu i Rotax Junior, er jeg overbevist om, at han har både evnen og viljen som en potentiel mesterskabsvinder hos os. Det bliver et virkelig stærkt Junior hold til næste år.”

Jannie Johansen
RS Competition


Læs mere om:
  • Jan Jønck
  •