Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA F3 International Trophy

Kevin Magnussen skal køre Macau Grand Prix

FIA F3
International
Trophy 

07/10/11 

Kevin Magnussen skal midt i november deltage i den mest prestigefyldte Formel 3 event, Macau Grand Prix der for 58. gang udspiller sig i gaderne i den tidligere portugisiske koloni en times sejlads fra Hong Kong. Bybanen hører til blandt verdens mest udfordrende racerbaner.
 

Den meget kuperede banen byder på en variation af en meget lang langside, hvor Formel 3 biler i gaderne kan opnå en topfart på 260 km/t, ultrahurtige kurver og snævre sektioner, hvor der sågar er et sving med permanent overhaling forbudt. Alt dette bliver gjort endnu sværere af, at banen er omkranset af utilgivende mure, der ikke efterlader plads til fejl.


Kevin Magnussen ved den seneste af årets seks sejre i Formel 3.
(Foto: Jan Kaiser)

Kevin Magnussen skal i Macau køre for sit engelske team Carlin, hvor han i år har kørt intet mindre end 6 sejre hjem. Teamet stiller til start med fire kørere, så Kevin får selskab af årets engelske Formel 3 mester brasilianske Felipe Nasr, colombianske Carlos Huertas og Jazeman Jaafar fra Malaysia. Alle tre deltog i løbet i Macau i 2010, så Kevin er eneste rookie af de fire kørere fra det stærke team.

”Jeg har aldrig før været på banen, så jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal forvente” siger Kevin Magnussen. Jeg har fået at vide, at det er en af verdens bedste baner og den ser virkelig fed ud. Jeg ved det bliver en stor udfordring, men Carlin har før haft succes derude, så jeg tror da på, at vi kan være med helt foran”.


Kevin Magnussen stiller til start i Macau Grand Prix for Carlin, som han har kørt for i engelsk Formel 3 i 2011.
(Foto: Jan Kaiser)

Teamejer Trevor Carlin er ikke i tvivl om, at Kevins kørerstil passer godt til Macau. ”Macau er årets højdepunkt og vi kommer med et rigtig stærkt hold af kørere. Felipe, Carlos og Jazeman har alle været der før, men Kevin er den helt rette type kører, der vil have mulighed for at angribe Macau maksimalt med det samme. Det er, en af de mest udfordrende løb for en kører og for team, så vi kan ikke vente på løbet skal afvikles”.

Formel 3 løbet i Macau har budt på mange store vindere gennem årene. Ayrton Senna vandt løbet i 1983 og året efter var det vores egen John Nielsen, der besejrede det års Formel 3 elite. Sidenhen har løbet budt på vindere som Michael Schumacher, David Coulthard, Ralf Schumacher, David Brabham og Takumo Sato. Kevins far, Jan Magnussen, deltog i Macau i 1994, men efter uheld i kvalifikationen måtte han starte fra 18. position, hvorfra han kørte sig til en fjerdeplads i første heat og derfra til sejr i andet heat, hvilket gav ham en samlet tredjeplads i løbet.

Inden Kevin Magnussen kan koncentrere sig om Macau Grand Prix, skal han først køre sidste afdeling af det engelske Formel 3 mesterskab, der afvikles i den kommende weekend på Silverstone. Her skal Kevin forsøge at erobre andenpladsen i mesterskabet, hvor han i øjeblikket er et point efter holdkammerat Huertas.


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Carlin Motorsport
  • Macau
  • 20/11/11 - Macau - FIA F3 International Trophy
  •