Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan Magnussen nummer fire på Sebring efter påkørsel

ALMS 
22/03/11 

American Le Mans SeriesJan Magnussen måtte i sin Corvette nøjes med en fjerdeplads i 12 timers løbet på Sebring. Under omstændighederne var det dog et bedre resultat end han og holdkammeraterne, englænderne Oliver Gavin og Richard Westbrook, havde turde håbe på efter mindre end to timers kørsel.
 


Jan Magnussen i kamp med BMW på Sebring
(Foto: Jan Kaiser)

Gavin havde haft bilen i føring i den tætkørte GT klasse, men da Jan Magnussen kom i bilen lidt under to timer inde i løbet, var det på en tredjeplads. I en duel med en Lizard Porsche #45, samme bil som var involveret i den voldsomme ulykke i 2009, hvor Jan Magnussen brækkede halebenet, mistede Patrick Long, der sad bag rattet af Porschen, kontrollen med bilen over et bump i det hurtige sving 17. Han ramte Jan Magnussen og begge spandt rundt, men Jan blev efterfølgende ramt af Ferrari F458 #001, så Corvettens baghjulsophæng knækkede. Det kostede en langvarig reparation i pitten og Jan Magnussen var nede på tolvte pladsen, mere end tre omgange bagud, da han igen kom på banen. Værre gik det dog for Ferrari’en der fortsatte direkte i muren efter sammenstødet og efterfølgende ikke kunne fortsætte.

De næste ti timer blev en lang jagt på de førende og med cirka en time tilbage af løbet, var Corvetten tilbage på føreromgangen. Føringen havde skiftet mellem Ferrari, BMW og Corvette teamets anden bil, men i de sidste timer var det BMW der dominerede med to biler oppe i front. Der blev de med Corvette #03 på tredjepladsen og Magnussens Corvette #04 på fjerdepladsen mindre end to minutter efter den vindende BMW.

”Det var et okay comeback efter at vi havde været tre omgange bagud , men en fjerdeplads er selvfølgelig ikke, hvad vi kom efter” sagde Jan Magnussen efter han havde krydset målstregen. ”Men det kunne have set meget værre ud. Da jeg blev sat af og vi mistede tre omgange, havde jeg ikke troet på, at vi kunne komme så stærkt igen. Patrick Long kom hen til mig og sagde, at han var rigtig ked af, at han havde ramt mig og han påtog sig hele skylden. Det er fair nok, det er hvad der sker i motorsport. Vi laver alle fejl, så mere er der ikke at sige om det. Det må også siges, at BMW så rigtig stærke ud i dag. De havde været svære at slå, men det kunne være blevet en god fight lige til flaget. Men alt i alt, så er en fjerdeplads godt for mesterskabet. Vi kunne have været langt bagud i mesterskabet i stedet, men nu tager vi gode point med og så ser vi fremad”.

Anden afdeling i den Amerikanske Le Mans Serie afvikles på bybanen i Long Beach i Californien den 16. april.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  •