Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Mercedes håber på deres opdatering

Formel 1 
28/07/10 

Mercedes GP har stadig en sejr til gode i dette års mesterskab, og hvor andre teams har forbedret sig - senest har Ferrari begyndt at blande sig i toppen - så hænger Mercedes GP stadig i håndbremsen. Teamet håber meget på at de nu er ved at forstå raceren, og at deres opdatering slår igennem til nogle gode resultater.
 

Faktum er dog at Mercedes GP efter halvvejs i sæsonen har været en enorm skuffelse. Nico Rosberg har lyst op fra tid til anden og total sat Michael Schumacher til vægs, i det der må siges at være et mindre succesfuldt comeback. Og netop Hungaroring kan komme til at udstille de store problemer for Mercedes GP. "Overhalinger er svære, så derfor er kvalifikationen meget vigtig og man skal være så langt fremme som muligt. Kvalifikationen har dog ikke været vores styrke på det seneste, så vi skal arbejde hårdt i forberedelsen til weekenden," siger Nico Rosberg.

Og skuffelsen ovenpå et trist hjemmebane Grand Prix kan da også mærkes. "Jeg tager dog stadig til Ungarn med en positiv følelese," siger Michael Schumacher efter det skuffende tyske Grand Prix. "Det er klart at vi skal forstå vores racer bedre, og banen i Budapest samt mere tid til at vurdere vores opdateringer, bør hjælpe os," siger den tidligere verdensmester. Han forsøger stadig at lægge en dæmper på skuffelserne - men sandt at sige så har 2010 været et kedeligt år for Mercedes der gik egne veje forud for denne sæson.


Schumacher og Mercedes havde et kedeligt løb i Tyskland - endda overhalet med én omgang af konkurrenterne
(Foto: Mercedes GP)

Udover ikke at have indfriet det store forventninger fra de mange fans, så er der også pres på Norbert Haug for at levere resultater efter at Mercedes pungede ud for at købe deres eget team - og tilmed hente Michael Schumacher ind i teamet. Der skal snart topresultater til for at budgettet fra den store Daimler-koncern ikke bliver skruet ned igen!

Benji

Læs mere om:
  • Michael Schumacher
  • Nico Rosberg
  • Mercedes GP
  • 01/08/10 - Hungaroring - Formel 1
  •