Det er klart at Red Bull forventer at få vekslet de gode intentioner til gode resultater snart - og indtil videre er der da heller ikke noget der tyder på at det hele skyldes meget andet end almindeligt sort uheld.

Ferrari har været det mest stabile i de to løb, med gode placeringer begge steder og en sejr i de første af løbene. Alonso vandt første løb, mens det var Massa der var alene på podiet i Australien. Alonso har ikke tænkt sig at det skal ske ret mange gange - og i modsætning til 2007 da han delte team med en ung Hamilton, er han dennegang forberedt på at han skal arbejde sig til den status han havde hos Renault.

McLaren skuffede lidt i Bahrain, men Button leverede i den grad varen i Australien, mens Hamilton kæmpede bravt fra sin skuffende startplacering - og blev uforskyldt offer for Webbers påkørsel. Under alle omstændigheder virkede teamet meget stærkere i Australien end i Bahrain. Det har helt sikkert ikke passet Hamilton at Button vandt årets første McLaren sejr, men skaden er til at overse, når man tager omstændighederne i betragtning.

Mercedes er det af topteamsene der har leveret den svageste indsats. Rosberg har været hurtig og har nu og da truet top tre undervejs i løbene, men har indtil videre ikke vist et potentiale der helt lever op til sidste års Brawn succes. Schumacher lider af samme problemer som Rosberg, med en bil der ikke er helt på omgangshøjde med de tre andre store teams. Michael Schumacher har nu haft et par løb til at køre sig ind i Formel 1 igen og det må forventes at han snart træder i karakter og sætter Rosberg til vægs, med en række gode tider - hvis han altså kan!

Mens det var de fire store teams der i Bahrain satte sig på de otte første pladser i løbet, blev deres dominans sprængt i Australien. Udover at kun syv af bilerne kom i mål, og Schumacher løbet igennem måtte kæmpe mod effekterne af et uforskyldt uheld på første omgang, og det i sig selv betød at et par fra mellemgruppen kunne få pæne placeringer, så var der også en enkelt der virkelig splittede topteamsene fra hinanden.

Robert Kubica i Renault smækkede sin gul-sorte racer ind på en fornem 2. plads i Australien. At den forudsagte top 8 allerede i andet løb måtte afgive en podieplads var ikke det allermest oplagte når man før sæsonen kiggede i sin krystalkugle. Men det skete - og Kubica er et godt bud på en kører, der sæsonen igennem kan presse de fire store teams - og så meget endda at han kan slutte mellem dem i den samlede stilling. Kubica har alt at vinde og intet at tabe - hvis han ender som nr. 9 i VM kan man trække på skulderen og sige at de fire store teams var for stærke. Alt over 9. pladsen er en succes - og en fiasko for de andre.

Derudover er der jo også Williams og Force India der også henter point i år - og begge vil de gerne presse både Renault og de andre hold der ligger foran dem - og hvem ved måske kan det lade sig gøre på sigt - om ikke konstant så i al fald i enkelte løb.

I bunden af feltet er der også en tæt kamp. De tre nye teams har i det mindste hinanden at køre om kap med. Det er selvfølgelig ikke optimalt at have tre nye teams på en gang - på den anden side så er det mange år siden det har været realistisk for nye teams at dukke op. Betingelserne er ikke så fantastiske for dem - en begrænset økonomi og tests er jo noget man foretager i løbsweekender. De skal nok lære det - og der har været en del som har været ringere.

Løbene i Malaysia kan være både kedelige og spændende. Det er svært på forhånd at forudsige hvornår det er hvad. Det er en krævende bane, der tiltaler kørere med stort mentalt overskud og gode tekniske færdigheder. Og så er der strækninger hvor det går hurtigt...

Martin Møller-Thomsen