Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Jan Magnussen frisk igen

Le Mans 
18/06/09 

Le Mans– var det kulilteforgiftning?
Her 3 dage efter sin fjerde triumf på Le Mans lurer spørgsmålet stadig hos Jan Magnussen. Hvad var det, der forårsagede hans problemer med opkast under det hårde 24 timers løb?
Fakta er, at Jan Magnussen blev dårlig under sit stint natten til søndag.
 

I sin Corvette var Jan begyndt at blive dårlig og han var flere gange ved at kaste op i bilen. Magnussen og holdkammeraterne førte med omkring et par minutter ned til den anden Corvette og Jan vidste, at det kunne koste dem dyrt, hvis han gik i pit ude af sekvens. Samtidig var han nød til at give alt, for at lave større hul ned til den anden Corvette og han kæmpede sig derfor igennem sit stint.

Men straks efter at han var steget ud af bilen kl. 3.40, gik han op på sit værelse og kastede op. Opkastene ville imidlertid ikke stoppe og derfor måtte lægerne tilkaldes. De kunne godt se, at Magnussen var rigtig dårlig og gav ham noget for at stoppe opkastene. Men et hårdt stint i bilen, efterfulgt af lang tids opkast og deraf manglende væskeindtagelse, førte til dehydrering og det var derfor rigtig svært for lægerne at få Magnussen på benene igen. Først efter 4 liters væske var meldte Magnussen sig atter klar til at komme i bilen, men teamchefen vurderede at risikoen var for stor og bad Jan om yderligere hvile og Jan nåede derfor ikke mere i bilen inden løbet sluttede kl. 15.


En sløj Jan Magnussen sammen med holdkammerat Antonio Garcia kort før afslutningen på Le Mans.
(Foto: Jan Kaiser)

Hen af søndagen var Jan Magnussen mere frisk og mandag blev brugt sammen med venner på cafeer i Paris uden yderligere symptomer fra de problemer, der holdt ham ude af afslutningen af løbet.

”Jeg har selvfølgelig tænkt rigtig meget over, hvad det var der forårsagede mine opkast i søndags” siger Jan Magnussen i dag. ”Jeg havde spist og drukket, som jeg skulle op til og under løbet, så mine forberedelser var som de skulle være. Men efter at have haft yderligere samtaler med læger, er jeg kommet frem til, at det højst sandsynligt kan have været kulilteforgiftning. Hele mit sidste stint kører jeg bag en P2 bil. Jeg kører ikke med visiret nede på min hjelm, så det kan meget vel være, at den friske luft vi får ind i hjelmen, er blevet blandet med udstødningsgasserne fra den foranliggende bil. Jeg har jo ikke andre problemer med maven end opkast, hvilket så efterfølgende har givet symptomer til dehydrering. Så i øjeblikket er det den teori, vi mener bedste giver en forklaring på mine problemer”.

Til trods for at Magnussen altså ikke fik kørt to af sine planlagte fem stints, var holdet på Magnussens vindende Corvette #63 ikke sene til at anerkende Magnussens indsats. Havde Magnussen ikke smidt bilen på Pole Position og dermed ført løbet fra start, så havde han måske ikke kunne åbne det hul til Corvette #64, der betød at den første safety car kom ud i det hul, der var imellem de to biler. Og ved sine øvrige stints fik Magnussen igen øget afstanden, der ellers var blevet mindre, og Corvette #64 var derfor nødsaget til at satse ekstra hårdt og måske var det det, der i sidste ende gjorde at gearkassen måtte give op.


Læs mere om:
  • Antonio Garcia
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Le Mans
  • 13/06/09 - Le Mans - Le Mans
  •