Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Heidfeld forventer flere ulykker

Formel 1 
30/12/08 

Den tyske BMW-Sauber Formel 1 kører Nick Heidfeld forventer flere ulykker i 2009 sæsonens første løb, Heidfeld er bekymret over de nye frontvinger på bilerne
 

Det er ikke kun lutter julehygge og nytårshilsner den erfarne BMW-Sauber kører Nick Heidfeld gør sig i, tyskeren der længe så ud til at miste sit Formel 1 sæde hos BMW-Sauber er bekymret over de bredere dimensioner på de nye frontvinger.

”Jeg har kørt med de nye 2009 frontvinger et par gange, og jeg forventer flere problemer med dem i forhold til 2008 vingerne.
Som kører kan du ikke se din frontvinge, men du ved hvor den fysisk befinder sig i forhold til de andre biler på banen, men da de nye vinger er større end dem vi er vant til tror jeg at mange kørere vil ”glemme” at vingen pludselig er større end den gamle og dette vil betyde flere frontvinger der falder af ved tæt kørsel”, udtaler tyskeren der efter en succesfuld Formel 3000 karriere skiftede til Formel 1 i år 2000.


Robert Kubica tester BMW-Sauber's nye frontvinge
(Foto: bmw-motorsport)

Bekymringerne skyldes også at der traditionelt bliver kørt tæt og aggressivt i starten af løbene, med de nye og større frontvinger er der derfor markant større chance for at bilerne nemmere kommer i nærkontakt.

”Da jeg så den nye frontvinge for første gang var jeg sikkert på at den ville falde af inden jeg havde kørt en omgang, det skete heldigvis ikke, men jeg forventer flere problemer med vingerne, kørerne skal først vende sig til dem. Jeg forventer dog at de nye vinger gør bilerne lidt nemmere at køre, og dermed skulle der også blive større mulighed for at komme til at overhale”.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Nick Heidfeld
  • BMW Sauber F1 Team
  •