Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 præsentation

Honda præsentation

Formel 1
præsentation 

26/01/07 

Torsdagen bød på endnu en præsentation. Denne gang var det Honda som fremviste deres nye RA 107, som skal tage kampen op med konkurrenteren.
 

Honda fremviste torsdag deres nye 2007 bil med betegnelsen RA 107. Det endelige udseende er endnu ikke klart så derfor så man kun bilen i dens såkaldte testudseende. Men linierne er der. Nu er det for så vidt kun den forsatte udvikling der kan ændre på linierne. Og det skal nok komme. Vanen tro vil der hen over sæsonen ganske givet komme adskillige især aerodynamiske udviklinger og pakker.


Honda RA 107
(Foto: Honda F1)

Hondas tekniske direktør, Shuhei Nakamoto, fortalte blandt andet om bilen, at man startede udviklingen af den faktisk lige så snart det australske Grand Prix 2006 var kørt. Og det er dermed 10 måneder siden de første streger blev tegnet. Nakamoto fortalte også at man har været meget fokuseret på aerodynamikken – og selvfølgelig de nye krav til crashtesten, og dermed øgede sikkerhedskrav. Man har endvidere satset på at gøre bilen så let som muligt. Man har ændret designet især omkring udstødningssystemet ligesom der også er sket en del ændringer ved køleluftindtagene. Motorkarakteristikken er ændret så man har opnået et bedre drejningsmoment, samtidigt med at man også får en bedre brændstoføkonomi. Alt i alt har man fået en slankere bil ud af arbejdet.


Honda RA 107
(Foto: Honda F1)

Under hjelme og andre afdækninger, har man ændret på styring af bilen og især affjedringsgeometrien. Allerede efter de første få kilometer, kunne Rubens Barrichello mærke at der var en væsentlig forskel til det bedre med den ændrede geometri. Barrichello noterede sig også at der var væsentlige ændringer når det drejer sig om tracktion kontrollen. Allerede fra første færd gjorde han det klart at her er tale om en væsentligt bedre bil end den han havde til rådighed i 2006. RA 106 gav Barrichello visse problemer det meste af året, men i den sidste tredjedel fik han fat i bilen. Button har været sat udenfor med en skade siden nytår og det er først nu at han for alvor kan sidde i bilen igen. Han var derfor også meget forsigtig med at udtale sig om bilen og dens kvaliteter før han har fået kørt nogle flere omgange i den.


Honda RA 107
(Foto: Honda F1)

Staben hos Honda lagde dog ikke skjul på at man forventer sig meget af bilen. Man har en stærk fornemmelse at nu har man ramt noget af det rigtige, og at man derfor væsentligt mere end tidligere kan være med helt fremme. Straks efter den korte session med korte taler og fotos, kørte teamets kørere nogle få runder på Circuit de Catalunya. Også her var tilkendegivelsen at bilen allerede nu føles meget bedre end sidste års bil. Sejre og forhåbninger om et mesterskab er målet, forhåbning og motivationen hos Honda i disse dage. Det endelige udseende af bilen med den rigtige bemaling osv. vil blive præsenteret i løbet af februar måned.

Dons

Læs mere om:
  • Honda Racing F1 Team
  • Circuit de Catalunya
  •