Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 præsentation

BMW Sauber præsentation

Formel 1
præsentation 

20/01/07 

Som det fjerde team, kunne BMW Sauber forleden præsentere deres nye bil. BMW Sauber ønsker at bevise at sidste års måske overraskende femteplads, ikke var tilfældig.
 

Endnu en gang lagde Valencia banen lokaliteter til én præsentation. BMW Sauber har også præsenteret deres nye bil med betegnelsen F1.07. Til forveksling ligner bilen sidste års model, men ser man nærmere på bilen, vil man se at der er store forskelle. Hele fronten er anderledes, men den største forskel er måske at finde i bagenden af bilen. Den er blevet smallere og lavere end sidste sæsons model.


BMW Sauber F1.07
(Foto: BMW Sauber F1)

Mange af de designmæssige ændringer sker som en del af den reglementsændring der gennemført op til 2007 sæsonen. Hvor BMW Saubers 2006 bil var en videreudvikling af Saubers 2005 bil, så er den nye F1.07 én helt ny bil. Det har betydet at der er sket en del ændringer i motorrummet. Men ikke kun her er der sket noget. Som det tilsyneladende sker hos de fleste andre teams, så har BMW Sauber også ændret fronten hvor det først og fremmest er et nyt vingedesign, som man ser. Men indvendig er de største ændringer måske. Ligesom det er tilfældet med de første 3 teams der har præsenteret deres biler, så har BMW Sauber også ændret væsentligt på affjedringen i forenden af bilen.

Det forventes at nu hvor alle skal køre på ens dæk, at det vil være almindeligt at man får dæk med mindre grip. Det betyder større krav til affjedring og aerodynamik. Mario Theissen forventer at alle generelt vil køre med mere downforce i år end i sidste sæson.


BMW Sauber F1.07
(Foto: BMW Sauber F1)

Godt nok erobrede BMW Sauber femtepladsen i teammesterskabet i sidste sæson, men springet op til fjerdepladsen var på over 80 points. Det er meget, og det er man klar over hos BMW Sauber. Alle forbedringer der er foretaget på bilen skal være med til at minimere dette forspring, og allerhelst være med til at kunne køre lige op med de 4 bedste fra sidste sæson. I hvert fald meldes der ud at man er klar hvis chancen byder sig. På kørersiden har man ligesom i den sidste del af sidste sæson, erfaring og talent. Nick Heidfeld og Robert Kubica skal tage sig af løbene, mens tests foretages af Sebastian Vettel og Timo Glock, selvfølgelig med Grand Prix kørerne som deltagere også. Den erfarne Nick Heidfeld kan dog risikere at Robert Kubica vil drille lidt. Begge opnåede en plads på podiet i sidste sæson med hver sin tredjeplads. Kubica kørte som bekendt ikke hele sæsonen, men trådte ind i stedet for Villeneuve, der gik fra teamet efter forskellige kontroverser.


BMW Sauber F1.07
(Foto: BMW Sauber F1)

Mario Theissen venter sig meget af denne kørerkonstellation. Men der hersker heller ingen tvivl om at han forventer sig meget af bilen. Med hans egne ord er strategien den, at 2006 var læreåret – godt nok med en Sauber bil, 2007 er året hvor man har sin egen bil, og skal stabilisere udviklingen og resultaterne og allerhelst nærme sig de øverste teams, hvilket vil sig flere podiepladser. 2008 skal give den eller de første sejre, og 2009 skal man blande sig helt og aldeles i kampen om VM. Og skal Mario Theissen have ret, er det vel i år at den tyske grundighed skal opnå de første af sine egne målsætninger og bevise at man kan.

Dons

Læs mere om:
  • BMW Sauber F1 Team
  • Valencia - Ricardo Tormo
  •