Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Klien får kontrakt med Jaguar

Formel 1 
02/12/03 

Østrigsk kører ved siden af Webber
Christian Kliens to dages test i Valencia har givet pote. Østrigeren har med støtte fra Red Bull fået pladsen ved siden af Mark Webber. Klien sluttede på andenpladsen i dette års europæiske Formel 3-mesterskab.
 

Den østrigske kører havde forinden ikke kørt en Formel 1-racer og derfor var der ventet med spænding på hvad han kunne få ud af det. Men han gjorde det så overbevisende at de tager ham til sig - selvfølgelig også fordi der følger en pæn pose penge med. "Han tekniske feedback var god og der er ingen tvivl hos os omkring hans potentiale, og han viste stigende fart da han blev mere og mere bekendt med raceren," siger David Pitchforth.

Selv er Klien meget beæret over at komme til Jaguar. "Nu hvor jeg ved at jeg er Jaguar Formel 1-kører er jeg den mest glade mand på jorden! Jeg har arbejdet utrætteligt hen over årene for at komme til dette punkt, men jeg erkender også at det virkelig hårde arbejde begynder nu," siger den 20-årige kører.

Han får en ganske hård holdkammerat at måle sig op imod. Mark Webber anses efterhånden at være en af feltets bedste kørere, og var en hård nød for Antonio Pizzonia og Justin Wilson i den forgangne sæson. Dertil har Jaguar en historie for at opslide og bruge andenkørere i hobetal. Kigger man tilbage på udtalelserne om Pizzonia, var de stort set identiske med det der i dag siges om Klien - og alligevel blev brasilianeren midt på sæsonen smidt på porten!


Jaguar-kører anno 2004 - Christian Klien
(Foto: Red Bull)

Samtidig takker teamet for den indsats som Justin Wilson leverede og Pitchforth indikerer at det ikke alene var kørerpotential der blev vurderet da Klien blev ansat i stedet. "Justins fart, fokus og erfaring er eksemplarisk og vores beslutning om at ansætte Christian, har intet at gøre med Justins evner som racerkører. Vi taler med Justin om hvordan Jaguar kan hjælpe ham i fremtiden," slutter Pitchforth. Måske kan der blive en plads som testkører eller også må han tilbage til Minardi hvor de gerne vil tage imod ham, hvilket kan gøre det sværere for Nicolas Kiesa at komme i betragtning til 2004.

Benji

Læs mere om:
  • Christian Klien
  •